Øvelser til den stramme psoas

Øvelser_til_den_stramme_psoas_udklip
Øvelser til den stramme psoas. Se link til hele artiklen nederst.

Jeg har i den sidste tid gennemført 4 gode øvelser for psoasmusklen inden mine løbeture. Det er øvelser, som jeg fandt i en artilkel på siden “Den intelligente krop” (Se link til øvelserne nederst).  Jeg kan godt se, at jeg ret ofte henviser til den hjemmeside; men for en ordens skyld, vil jeg lige nævne, at jeg ingen aftaler har med dem – og heller ikke på anden måde har interesser i siden. Men der er mange artikler om yoga på siden, som jeg har brugt. Og psoas-øvelserne hjælper mig i mit lille løbeprojekt.

 

Hvorfor arbejde med psoasmusklen?

Artiklen med øvelser til den stramme psoas hedder egentlig “Den skjulte vej til en flad mave”. Den beskriver, hvordan en stram psoasmuskel vipper bækkenet frem, så du kommer til at svaje i ryggen. Hvordan den giver en slap mave  og en svag bækkenbund. Og hvordan en stram psoasmuskel kan give: dårlig fordøjelse, overfladisk åndedræt, ømhed i lænd og ryg, smerter under sex. Så…….der er da grunde nok til at komme i gang med at løsne den der psoas-muskel 🙂

Øvelserne til den stramme psoas

Artiklen indeholder en test, du selv kan lave for at finde ud af, om du har en stram psoas. Og så indeholder den øvelser, der kan:

  • afspænde psoas,
  • gøre psoas elastisk,
  • løsne psoas op og
  • spænde psoas ud
Jeg bruger alle øvelserne før og én af dem efter løb

De sidste gange, jeg har været ude og løbe, har jeg udført alle øvelserne før løbet. Det tager ca. 15 minutter. Og så har jeg brugt den sidste øvelse igen efter løbet. Jeg er på ingen måde professionel behandler, og kan jo ikke sige, hvad der er fagligt godt for dig. Men jeg synes altså det virker på mig. Så her er den til dig – måske kan du også have gavn af den?

Her er et link til artiklen: https://www.denintelligentekrop.dk/media/blog/51f9889c9a97ddin-skjulte-vej-til-en-flad-mave-og-sund-ryg.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *