Jeg har anskaffet mig en enkel lille træningsgadget, som jeg er rigtig glad for. Det er et lille værktøj, som jeg bruger, når jeg løber. Den er ikke særlig fancy, den er nok heller ikke specielt køn.
Men den har en OK pris og den er rigtig god til at hjælpe mig med at tage tid, når jeg løber. Den hedder GymBoss, og den bipper i lommen når jeg skal skifte fra gang til løb.
Jeg nyder turen og naturen – bossen holder øje med tiden
Jeg er startet på løbeprogrammer flere gange, fordi min lyske desværre har tvunget mig til at stoppe flere gange. Når jeg bruger sådan et “start-med-at-løbe-program” skal jeg de første mange uger skifte mellem gang og løb.
Jeg fik et program af min fysioterapeut for et par år siden. I det skulle jeg i en periode skifte mellem at gå to minutter og løbe et minut. Jeg syntes, det var besværligt at holde øje med uret hele tiden. Specielt fordi en stor del af min fornøjelse ved at løbe handler om at, at jeg nyder at være ude Jeg nyder naturen. Derfor søgte jeg efter en træningsgadget, der kunne hjælpe mig med at tage tid.
Der findes mange smarte træningsgadgets af den type. Men jeg syntes ikke, jeg ville investere en formue i løbeprojektet, da jeg ikke var sikker på at det ville vare så længe. Men så faldt jeg over den her lille Gymboss. Den har to tidsintervaller. Du bestemmer selv intervallængde, pause mellem hvert interval og antal runder. Med sådan en gadget i lommen kan jeg nyde naturen – og så holder den øje med tiden.
Den kan hjælpe her i starten, hvor jeg skal skifte mellem gang og løb. Men den kan også hjælpe senere, hvis jeg får mulighed for at træne rigtig intervaltræning. Det er ret smart 🙂
Gymboss intervaltræner kan du blandt andet finde her: https://www.denintelligentekrop.dk/gymboss-interval-timer